instagram arrow-down

VIMEO

Dansk jul med Charlotte

Danske Charlotte fra bloggen Cozy Cooking forteller om dansk jul, og byr på konfekt, svinesylte og ris a la mande

Julekonfekt fra Cozy Cooking

Julekonfekt fra Cozy Cooking.

Hvordan feires jula i Danmark? Og hva slags mat spiser de? Danske Charlotte fra bloggen Cozy Cooking forteller om dansk jul, og byr på konfekt, svinesylte og ris a la mande.

Af alle måneder på året er december klart min favorit

Gaderne bliver forvandlet fra at være trist, grå og kedelige til at være strålende og livlige. I Danmark fyldes december af julekalender i Tv’et, æbleskiver med gløgg, Lucia og pakke/adventsgaver. Desuden er ovnen i mange hjem glødende, ved alle de brunkager, vaniljekranse og jødekager der bliver bagt. Julen i Danmark minder sikkert om julen i Norge og Sverige, så har valgt at benytte dette gæsteindlæg til at fortælle om hvordan vi holder julefrokost og Juleaften.

Julefrokost

I Danmark har vi tradition for at mødes med venner, familie eller kollegaer igennem december for at holde julefrokost. Husk at frokost er lunsj på norsk og faktisk bliver festen oftest holdt om aftenen. Maden består dog af ’lunsj’ da man traditionelt får serveret dansk smørrebrød, altså en åben sandwich på surt rugbrød. Man starter som regel med fisk såsom marineret sild med karrysalat, løg og kapers, graved laks med rævesovs og æg med rejer. Efterfølgende kommer kød retterne, som kan være lun leverpostej med bacon og champion, mørbrad, flæskesteg med rødkål eller sylte som er en gammel dansk ret men vidst også er kendt i Norge, men er ved at få sit comeback herhjemme. Man slutter herlighederne af med et ostebord og ris a’ la mande.

Sylte med rødbeter og sennep fra Cozy Cooking

Sylte med rødbeter og sennep fra Cozy Cooking

Lille juleaften

Juletræet købes, sættes på fod og bæres ind. Til aftensmad bliver der hjemme hos os serveret smørrebrød, da det skal være nemt pga. forberedelserne til julemaden dagen efter. Rødkålen og gammeldaws hvidkål laves klar. At vride hvidkålen efter den er kogt er altid mandens job i vores hjem, nok pga. det er det eneste man skal have lidt kræfter i armene for at kunne klare. Om aftenen laves der konfekt, og som regel sætter jeg mig ind til klaveret og øver på og til sidst spiller ”white christmas” og andre julesange.

Juledag

Hele dagen igennem spilles der julemusik, og alle hjælpes ved at gøre alt klar til om aftenen. Anden/gåsen kommes i ovnen tidligt på dagen og steges ved svag varme i 4-5 timer. Om eftermiddagen går dem der vil i kirke, mens resten af flokken ser Disneys juleshow og spolere appetitten ved at spise alt for meget konfekt. Juletræet bliver pyntet, julebordet dækket, sidste pakker pakket ind og resten af maden bliver tilberedt stille og roligt.

Konfekt. Fint til jula eller som gave

Konfekt. Fint til jula eller som gave

Juleaften

Hvad man præcist får at spise juleaften kommer an på lokalitet og familie traditioner. De fleste får enten flæskesteg, and eller gås, og hjemme hos os er det altid fjerkræ der kommer på bordet enten i udseende som en and eller gås. Dertil kommer altid 2 slags kål, først rødkål der bliver kogt med ribssaft hindbær og eddike, og en gammeldaws hvidkål der er kogt og derefter kørt på en kødhakker og rørt op med fløde, smør og muskatnød. I Danmark har man været glade for sine brun kartofler der er kogte kartofter med en karamelliseret sukker coating. De er en anelse specielle i deres smag og har aldrig rigtig været et hit hjemme hos os så vi nøjes med kogte kartofler.

Det vigtigste på bordet er efter min mening sovsen. Den samler hele retten, og er det element der afgøre hvorvidt måltidet er lykkes. Der er mange måder at lave sovsen på men efter min erfaring er den bedste metode at bruge safterne fra anden/gås/flæskesteg og tilsætte ekstra fond for at få en dyb og kraftig smag. Starter med en ’Rue’ altså på dansk en klassisk smørbolle og spæder op med kødsaft, fond og kartoffelvand da det var en anelse smag og stivelse i. Rundes af, af lidt ribs gelé, fløde og en lille smørklat der vendes i til sidst for at gøre den lidt ekstra glans.

Desserten er hos mange (specielt børn) den vigtigste ret, da man kan være heldig at få en gave hvis man får mandlen. Tror næsten hele Danmark får Ris a’ la Mande der er en sød risengrød med hakket mandler (én hel), vendt med flødeskum og serveres med kirsebærsovs. Jeg synes nogen gange den kan være en anelse kedelig i smagen med for meget flødeskum så hvis du vil ha’ inspiration til en lidt anderledes Ris a’ la mande de lux har jeg lavet en ’De lux’ udgave med Tapioca, fløde, legeret æggesnaps og brændte mandler.

Ris a la mande delux fra Cozy Cooking

Ris a la mande delux fra Cozy Cooking

Efter anden er pateret og ris a’la manden fylder i maverne trænger man til at røre sig lidt før kampen med pakkerne kan begynde. Dansen rund om juletræet er altid hos os en pinlig affære da ingen rigtig kan synge eller huske teksten til sangene. Det er dog ikke et element i julen jeg vil være foruden da det altid ender ud i latter kramper og er noget der kun hører julen til og aldrig vil finde sted på andre tidspunker af året. Efter ’dansen’ går ’børnene’ op på deres værelser (min storebror på 31 og jeg på 27) mens de voksne tænder juletræet. Det er en tradition man ikke bare sådan kan lave om på, da det ligesom at danse om juletræet er med til at gøre julen rigtig. Lyset i hele huset bliver slukket og træets levende lys bliver den eneste lyskilde. Man går langsomt igennem huset og lysskæret bliver kraftigere og kraftigere indtil man når stuen og ser træet i dens glas og pragt og bugner af pakker under. Der er altid noget magisk og overvældende over den oplevelse.

Så er det endelig tid til at åbne pakkerne og som er tortur for mange børn at man skal så gruligt meget igennem for at nå dertil. Det er dog nok også med til at forstærke oplevelsen af at flå papiret af gaverne og måske se ens ønsker blive til en realitet.

Jeg håber indlægget kan give en indsigt i hvordan vi fejre julen her i Danmark.
Kærlig hilsen Charlotte fra Cozy Cooking København

Charlottes juleoppskrifter:

Ris a’ la mande de lux
Julekonfekt
Sylte

Se også

Jul i de tusen norske hjem (mitt innlegg om norsk jul på Charlottes blogg)